tirsdag den 18. august 2009

Nu har jeg prøvet at kigge på de forskellige ting, med har også valgt noget fra.
Det er smart man kan lave sin egen radiokanal, men man kan ikke høre hvad man har valgt. der er ikke lydkort i maskinerne.

tirsdag den 21. juli 2009

Hej igen
Ja så er jeg tilbage på min pind, efter en rigtig god ferie ved gardasøen, det var super at lege luxusrocker.
Vores tur derned gik fint, første nat overnattede vi i Magdeburg, et dejligt hotel ved siden af motorvejen, der var mange lastbilchauffører på det hotel, så vi mente at det måtte være en god reklame, for et godt hotel, og det må siges, det var det. Lækre senge, dejligt badeværelse og rigtig truckermenu og fadøl. Vi havde lidt vanskeligheder på dag 2. vi kunne bare ikke finde noget sted at sove, så panikken bredte sig ganske langtsomt men sikkert. Da vi endelig efter et par "bid" efter hinanden, fandt det skønneste sted i Østrig, med badekar og tonsdyner, så hele verden straks lidt lysere ud. Vi ankom til vores hjemmefra bookede lejlighedskompleks, en dag for tidligt, men fik lov at leje lejligheden, en dag før tiden, skønt. Dejlig lejlighed med alt hvad vi kunne ønske, Her boede vi så i 8 dejlige dage, før turen så igen gik hjemad. Omkring München fik vi den regn vi havde frygtet på hele turen, jeg skal da lige love der blev lukket op for sluserne, vi kørte hurtigt ind på en tankstation, fik påført os vores "bamseregndragt", snakkede lidt med andre der også havde søgt ly, de kom fra Schweiz Nå men vi måtte ud i vejret, vi kørte ca. 1 ½ time i silende regn, og mellem 60 og 80 km i timen, det er bare ikke sjovt, når regnen kommer både udenpå og den inderste side af visiret,øv. Så kom solen igen, jubii. Vi overnattede 2 gange på vej hjem, lidt nord for Nürnberg i et Etaphotel (værelset lignede en togkupe men der var hvad vi skulle bruge) og i Hamburg hos min søster, her var der rigtig søstersnak og hygge.
Den sidste del af turen fra Hamburg til Middelfart var jo bare en lille smuttur, og den var hurtig overstået. Home sweet home og vores dejlige senge. Men det er nu ikke sidste gang vi kører som luxusrocker........Den flyvende farmor........

tirsdag den 9. juni 2009

Jeg kan altså bare ikke finde ud af at få mit slangebilled til at vise sig på andres blog, det vil bare stå der nede i hjørnet, nu har jeg da fundet ud af at få billeder ind på et gammelt indlæg.
Jeg prøver noget nyt hele tiden
Ja så har jeg også fået klaret ting nr. 5, og jeg tror det virker.
I dag er der kun en uge til jeg skal på ferie..........Jubii
og jeg har bestilt godt vejr både til mig og dem der skal arbejde.

fredag den 29. maj 2009




Ja så prøver jeg lige at lave et nyt indlæg.

Idag er det skønt vejr og så har jeg snart Pinseferie, Hvis det bliver så fint vejr som metrologerne lover, tror jeg at min suzuki Bandit, skal et par ture på landevejene, jeg skal øve mig til den store tur til Italien, Bent og jeg skal nemlig en tur til Gardasøen på hver sin Bandit, det bliver meget spændende, jeg har ikke været i Italien siden jeg var 12 år, så det er ved at være et par dage siden.....
Bent har også fået en topboks på sin motorcykel, han mente ellers i starten at det var kun noget kvinder skulle have, at det nærmest var en slags håndtaske, men nu kan han godt se det smarte i sådan en topboks, der er nemlig ingen remme der sidder og blafre når Banditten kommer op i fart, så nu kan han også have lidt i boksen når vi skal handle og ikke kun mig der altid skal køre med det hele, der er altid kamp om pladsen, i boksen, til handsker og andre smådele når vi er på tur.

tirsdag den 19. maj 2009

Lisbeths tanker

Det er utroligt at man kan få sådan en stor oplevelse. Tænk nu er man farmor til 2 små prinsesser, Prinsesse Mie på 5 år og Prinsesse Frederikke på 13 dage, sådan en stor lykke.

Jeg har selv 3 drenge, 2 svigerdøtre og nu 2 prinsesser. Og selvfølgelig min mand

Det er lige de første tanker der falder mig ind.

Og nu skal vi sørme også til at lære 23 nye ting, bare nu det går godt, men man må jo bare klø på og ikke opgive på forhånd.